København K
Vendersgade 4, 2.
1363 København K
Østerbro
Ringstedgade 6A
2100 København Ø
   
   
   
   
   
   

Om Hælspore (fasciitis plantaris)

Både inflammation (betændelse) af hulfodssenen og en egentlig kalkdannelse hvor hulfodssenen fæster på hælknoglen kaldes "hælspore". Der er ofte en sammenhæng mellem opståen af hælspore og belastning af Achillessenen.

Symptomer: Smerter ved almindelig gang. Specielt ved hård belastning i form af afsæt. Tryk på hulfodssenehæftet medfører smerte. Ofte fremkommer smerterne om morgenen eller efter foden ikke har været i brug i længere tid - eks. efter at have arbejdet siddene i flere timer.

Overbelastningen kan også give udtryk i Achillessenen.

Årsag: Gentagen overbelastning i form af løb og afsæt. Ofte opstår tilstanden som følge af sportudøvelse, der involverer løb eller barfodsaktviteter. Tilstanden opstår også i forbindelse med stående arbejde. Overvægt kan være en faktor.

 

Anatomi: Lægmusklen (gastrocnemius) består af to muskelhoveder samlet i eet senebånd, der fortsætter i Achillessenen. På forkanten af Achillessenen hæfter lægmusklen soleus. Lægmusklerne fæster via Achillessenen bagpå hælknoglen.

 

 Achillessenen

Hulfodssenen (aponeurosis plantaris) udgår fra hælknoglen og fæster på alle tæer. Den er en funktionel forlængelse af Achillessenen.

Om hælspore

Inflamationen kan opstå flere steder i hulfodssenen. Over længere tid kan der opstå kalkdannelse ved fæstet hvor hufodssenen fæster på hælknoglen (se ovenfor). På røntgenbilleder fremstår kalkdannelsen som en "spore" på hælen - deraf "hælspore". Det er dog ikke forkalkningen i sig selv, der forårsager smerterne.

Følgevirkninger: Overkompensation i skridtafviklingen kan medføre smerter i knæ og hofter. Ved flere måneders forløb kan følgevirkningerne forværres.

Links: 

http://blog.utp.edu.co/internaumana/files/2010/10/Plantar-Fasciitis-Evidence-Based-Review-of-Diagnosis-and-Therapy.pdf

http://www.encyclopedia.com/topic/Heel_spurs.aspx#2

http://www.healthcentral.com/encyclopedia/408/224.html

http://www.medicinenet.com/heel_spurs/article.htm

.

Bestil tid: 3155 8000
Mandag til fredag 9-17
Sundhedsinstituttet ApS - Vendersgade 4, 2., 1363 København K - 3155 8000 - kontakt@sundhedsinstituttet.dk